Motion B henvender sig til den mindre ambitiøse motionist og vi er både mænd og kvinder. Vi træner med henblik på at forbedre den enkelte deltageres teknik på cyklen og fysiske form. Primært kører vi nogle gode ture under strukturerede forhold og i et moderat tempo på de Nordsjællandske landeveje.
Vi forsøger at komme hjem med en gennemsnitsfart på 28 km/t. Vi deler gerne holdet i to grupper (et hurtigt og et knap så hurtigt), hvis det viser sig, at der på de enkelte ture er behov og mulighed for at gøre det. Det gælder om at alle får en god oplevelse og ”alle med ud – alle med hjem”.
Hvis du ikke tidligere har deltaget i klubtræning, vil vi stille og roligt give dig en introduktion til dette. Hvis du ønsker det, vil det sætte dig i stand til senere at deltage i træningen på klubbens mere ambitiøse Mo-tion A hold. Det samme gælder hvis du har været væk fra cyklingen i et stykke tid, fx på grund af en skade, og ønsker at komme roligt i gang igen.
Holdet er en selv-organiserende gruppe. Derfor har alle deltagerne, efter evne og lyst, ansvar for at bidrage til holdets ve og vel. Det gælder især planlægning og afvikling af de enkelte træningsture.
Målsætning for Motion B
Program
Vi træner tirsdag, torsdag og lørdag.
Landevejstræningen indledes første tirsdag efter sommertidens start.
Tirsdage og torsdage
Lørdage
Sidste lørdag i måneden køres der længere ture. Der startes kl. 8.30 fra klubhuset.
Nye medlemmer – kun om lørdagen
Nye deltagere er velkomne til at køre med et par gange. Den første gang skal det være på en lørdagstur. Hvorefter der kræves indmeldelse i klubben. Inden du kommer første gang, skal du kontakte et af de medlemmer, der er nævnt nedenfor under kon-taktpersoner.
Kontakt
Per Lindblad Johansen | 26 22 49 99 og Arne Andresen | 60 43 01 68
Vintersæsonen
Holdet kører ikke i vintersæsonen – mange hygger sig på MTB- eller gravelcyklen, nogle fortsætter på vintercyklen på landevejen og enkelte benytter sofaen. Se beskrivelsen af vinterholdene.