Super tur og tak til Keld og Viggo

17-08-2021

For en dejlig og anstrengende lørdag ude i det 'lidt' kuperede nordsjælland. da jeg havde selvtrænet en del på lange distancer, tog jeg chancen og cyklede med en 9,15 look-a-like gruppe. 15 fra starten, efter frokost 11. efter Kalundborg 9.

Så begyndte jeg at blive træt og mere træt, MEN sikke en gruppeånd der var hos de andre 8. Der blev passet på med ikke at cykle for hurtigt. Flere i gruppen kom ned til mig og pressede mig lidt frem i gruppen, hvor der var mere læ for den 'blide' vind. Det befriende 'Opsamling på toppen af bakken' lød.'Er der nogen over 70 der skal træde af på naturens vegne'. Punktering. Igen en lille pause.

Jeg nåede frem til iskiosken i Stillinge og aldrig har en isvaffel smagt så godt! Lakrids og hasselnød!

Så de sidste 12 km til Korsør. 'Der holder faktisk en bus derhenne!' 'Ja, ja, jeg forstår godt et vink med en ..' Så jeg sagde inderst inde 'tak'! Og chaufføren blev glad, da han så måske kunne komme hjem til tiden mht kørselsregulationer. Så ind med cyklen og hen mod Korsør. Vi så min gruppe - nu 8 - fræse derudaf med 30 i timen i modvind, og det ville have været umuligt for mig!

Speciel tak til Edna og Flemming som var meget nede hos mig og fik mig kørt op til de andre.

Aldrig har dåseøl smagt så godt!

Jørgen Holmstrøm