Så starter klubtræningen igen :-)

14-03-2020

Sundhedsstyrelsen har nu lavet retningslinjer for cykeltræning, og bestyrelsen har i samråd med DCU besluttet at vi går i gang igen. Det er da vist dagens glædelige meddelelse!

Retningslinjerne følger naturligvis de generelle landsdækkende retningslinjer som bla omfatter afstand og forsamlingsbegrænsning.

Indtil 8. juni må vi kun må være 10 på hvert hold, også ved mødetidspunktet. Da overtrædelser sanktioneres meget kontant med store bøder af politiet, har bestyrelsen vedtaget nedenstående praktiske foranstaltninger.

9-holdet, 9:15 og 10-holdet afgår fra Femvejen og licenserne fra Klubhuset. Det gælder alle træningsdage! Ungdom følger træner Michaels påbud på Facebook.

Afgangen på Femvejen organiseres på følgende vis, og det er nu du skal holde ørene stive!

1) De første ti der kommer, stiller sig op ved Italiener-restauranten. De næste 10 der kommer, stiller sig op under halvtaget ved kiosken. De næste 10, stiller sig op ved bænken ved juletræssælgeren.
2) Grupperne afgår i samme rækkefølge med mindst 4 minuttets afstand, så vi ikke kommer til at køre hinanden op.

Under intervaller og skiltespurter skal afstanden rundt om hver enkelt rytter være 2 meter. Det kan jo ikke lade sig gøre under skiltespurter, så de må desværre indstilles for en periode. Licens og 9-hold organiserer deres intervaller, så afstanden overholdes. Altså: Skiltespurter er aflyste!

Og husk:

– Mød ikke op til klubtræning, hvis du eller en i din husstand har været syg i løbet af de seneste 14 dage – det gælder også, hvis du bare har haft småsymptomer, for du skal være helt symptomfri og rask, så du ikke risikerer at udsætte andre for smitte

– Mød ikke op til klubtræning, hvis du er i risikogruppen

– Undgå al fysisk kontakt og hold god håndhygiejne – medbring gerne håndsprit. OCC håndtrykket er også aflyst for en stund.

– Men som altid kører vi i god OCC ånd: Alle med ud, alle med hjem

Go træning til alle!

Mvh
Bestyrelsen

PS: 9-holdet har første afgang på lørdag kl 8:30 fra Femvejen