e-Cykling – Vintertræning, hometrainer, Zwifft, bKool, sjov og løb

Den våde årstid er over os, og det bliver tid til at trække ind på hometrainerne. Hometrainerne har imidlertid udviklet sig meget de seneste år. Nu er de koblet op på nettet og du kan køre virtuelle race mod andre, både egentlige løb men også træning. Flere og flere går over til e-cykling i vinteråret og nogen forbliver faktisk på platformen også om sommeren, det er sikkert og det er sjovt.

Rasmus Rasmussen fra DCU vil introducere os til e-cykling og fortælle om DCUs planer om egne løbsserier mm.

Vores egen Louise Holm Houbak fortæller om sine flotte resultater fra sit team forrige vinter, og hvordan hun har sat cyklen op hjemme.

Vi starter fra scratch og aftenen er derfor både for begyndere udi hometrainere, e-cykling og de hardcore der vil køre med i DCUs løb. Rasmus tager grej med og viser fra e-løb

Vi diskuterer erfaringer med de forskellige grej og e-platforme, så hvis du overvejer indetræning denne vinter, er det nu du skal blive klogere.

Mandag den 21. oktober i klubhuset kl 19:00