Licens

Licens 2016-11-11T23:38:08+00:00

Grundlaget for licensholdet er:
Licensholdet henvender sig til den ambitiøse cykelrytter, der vil deltage i DCU licenscykelløb. Træningen er tilpasset licensrytterne der deltager i træningen, pt. D, C, B, H40, H50 og DA ryttere og består af interval- samt teknik- og løbstrænings. Træningen er tilrettelagt af Rune Larsen fra AimHigh.

Ambitionen er at træningen gør det muligt at deltage i løbene og at rytterne over tid kan gøre sig gældende helt fremme i felterne.
Der bliver også lagt vægt på det sociale fællesskab med de øvrige hold i klubben og holdet er således en del af det samlede tilbud fra klubben til ryttere som med stigende niveau kører på 10.00, 9.15, 9.00 og licensholdene.
Deltagelse i licensholdets træning sker efter aftale med licens og 9.00 holdenes trænere. Nye ryttere, hvad enten de kommer udefra eller fra 9.00 holdet, kan køre med et par gange, hvorefter træneren evt. kan bede dem om at træne på 9.00 holdet i en periode for at opnå den kondition og teknisk formåen der er krævet for deltagelse i træningen. For ryttere udefra vil der efter de første par ture blive krævet indmeldelse i klubben.
Rytterne står selv for tegning af licens hos DCU-SJ. Tilmelding til løb, transport og øvrige udgifter står rytterne selv for.

Licens
Licens til DCU, Danmarks Cykelunion, er nødvendig for at kunne deltage i cykelløb.
Licensen koster kr. 375 pr. år for børne-ryttere (under 15 år) og kr. 600 for Ungdom/Junior (15 år og derover). Dertil kommer kr. 300 for dit rygnummer, som du modtager sammen med licensbeviset. Nummer og licensbevis skal medbringes til alle løb.

På DCU’s hjemmeside (distrikt Sjælland) kan du hvert år se en ny udgave af cykelsportens “Den blå bog” hvori der står alt om løbsregler, tekniske detaljer og regler og meget mere.
Licensen gælder for et kalenderår ad gangen. Den dækker forsikring ved tilskadekomst under løb, samt abonnement på bladet “Cycling World”, der udkommer 4 gange om året. Bladet er cykelsportens informationskilde og indeholder artikler, billeder, omtale af alle cykelløb med tilmeldingsoplysninger, løbsresultater, info og reklamer om en masse lækkert cykelmateriel og alt muligt om cykelsport i ind- og udland.
Ønsker du licens eller ønsker du at høre mere om hvad det indebærer, skal du henvende dig til klubbens løbs- og licensansvarlige – Jesper Adolphsen på e-mail jad@dmejendomme.dk

Træningstider

Træning udenfor sæsonen (oktober-marts)
Tirsdag, torsdag kl 17.00 fra Femvejen
Lørdag kl 8.30 fra klubhuset
Søndag kl 9.00 fra Femvejen

Træning i sæsonen (april-september)
Tirsdag, torsdag kl 17.00 fra Femvejen