Klubtur til Dolomitterne, uge 36 – 2019

Vi har fået Ruby rejser til at arrangere en klubtur til Dolomitterne næste år i uge 36!

I forhold til tidligere ture, kommer vi til at bo færre steder så vi slipper for at skulle pakke kufferterne hver dag. Turen byder på 3 stop og starter med 2 overnatninger i Bormio. Her bliver der mulighed for at køre Stelvio eller alternativt Mortirolo. Derefter triller vi til Bolzano, hvor vi også har to overnatninger. Til sidst har vi 3 overnatninger i Arabba på sportshotellet hvor vi boede sidst! Her har vi to dage til at køre rundt i den flotteste del af Dolomitterne. Vi bliver delt op i 3 hold, så det bliver sjovt for alle.

Ud- og hjemrejse er hhv. d. 31.8. & 7.9.2019. Turen koster 11.098,- incl. fly, cykeltransport & halvpension. Tillæg for enkeltværelse er 1.800,-

Vi skal være mindst 20 tilmeldte for at turen bliver til noget. Der er max. 30 pladser 🙂

Tilmelding sker på: https://rubycycling.dk/dolomitterne-classic.html
Sæt 32’eren på og kom med!

Mange hilsner
Flemming Strøm og Klaus Rath

2018-10-15T15:22:45+00:00